bagværk;

[baw-]

substantivum, neutrum

Rigtigt bagværk kræver rigtige råvarer.

Danmark har en bagertradition, der siden middelalderen har været en grundpille i dansk madkultur med bagerlaug, der kan spores tilbage til 1200-tallet.

At være bager var et anerkendt håndværk, der krævede mange års oplæring som lærling og svend, og den danske bagertradition er derfor også historien om fællesskab, hvor faglig stolthed, tid og gode råvarer var kernen i dansk bagning.

Rug var en vigtig kornsort, fordi den kunne gro i det nordiske klima, og rugbrødet er i dag ikke blot et brød – det er kulturarv.

I 1900-tallet ændrede industrialiseringen også bagerfaget. Supermarkedsbrød, kædebagerier og masseproduktionen vandt frem, men med effektiviteten forsvandt noget af det oprindelige håndværk, og hævetider blev erstattet af hævemidler, enzymer og tilsætningsstoffer, hvorefter rigtige råvarer blev erstattet af farvestoffer, smagsstoffer, stabilisatorer og konserveringsmidler.

Rigtigt Bagværk står på skuldrene af mere end 700 års bagetradition, hvor dygtige bagere og konditorer værner om deres håndværk med rigtige råvare. Fælles for alle bagerierne er, at vi bruger overvejende økologiske råvarer, prioriterer danske landmænd og producenter og aldrig benytter tilsætningsstoffer eller halvfabrikata i bagerierne.

Det handler ikke kun om håndværk og faglig stolthed, men også om gennemsigtighed for kunderne, og den madkultur vi bidrager til.